Find gode jobs
I Frederikshavn Kommune venter mange spændende jobs indenfor en bred vifte af brancher
Spændende virksomheder i udvikling
I Frederikshavn Kommune er der registret mere end 2.500 virksomheder inden for et bredt spektrum af brancher.
Eksempler på virksomheder og arbejderpladser er: Flådestation Frederikshavn, Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed (kendt som Søværnets Sergentskole), Frederikshavn Havn, Skagen Havn, historiske museer, kunstmuseer, gallerier, hoteller, restauranter, cafeer, detailbutikker, specialbutikker, dagligvarebutikker, uddannelsesinstitutioner, og en bred vifte af virksomheder inden for den maritime branche, bl.a. fiskeindustrien. Ammunitionsfabrikken i Elling er under opførelse og forventes klar i løbet af 2027.
Frederikshavn Havn
Alene på Frederikshavn Havn generes mere end 5.500 arbejdspladser indenfor mange forskellige brancher. Den uddannelsesmæssige baggrund favner bredt fra smede, elektrikere, kranførere, mekanikere til havneassistenter og administrativt personale.
Kommunens største arbejdsplads
Frederikshavn Kommune er kommunens største arbejdsplads med ca. 4.200 ansatte. Faglighederne spænder vidt fra kontorassistenter, lærere, pædagoger, økonomer, jurister, ingeniører, landinspektører, arkitekter til so-cial- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, biologer, bibliotekarer, serviceassistenter, ernæringsassistenter og gartnere for at nævne nogle af dem.
Jobbarometer
Frederikshavn Kommune har i perioden 1. oktober til 21. november 2025 været i kontakt med 260 virksomheder og spurgt om deres forventninger til jobs de næste 6 måneder. På baggrund af data fra virksomhedsbesøgene har vi lavet jobbarometer 2026.
Find job
- Du kan blive inspireret i jobbarometeret, hvor der er links til ledige stillinger i og omkring Frederikshavn Kommune.
- Du kan bruge jobnet.dk og enten søge på bynavn, stilling eller virksomhed.
- På frederikshavn.dk kan du oprette en jobagent, så du får besked, når der er ledige stillinger, der matcher dit jobområde eller stillingstype.